Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Ingen æg på cykelstierne!

læserbrev 28.05.2011 kl. 07:07 Af Erik Munch Sørensen
Annonce
Som bilist er det et almindeligt kendt fænomen at støde på vejarbejde i tide og utide i såvel byerne som på landevejen og motorvejene. På den ene side er det irriterende i situationen, da det ofte medfører længere transporttid, men på den anden side er det jo dejligt bagefter at kunne køre på en nyligt asfalteret vej uden huller og ujævne reparationer.

Som cyklist støder man også ofte på vejarbejde, men det har aldrig noget med forbedring af cykelstierne at gøre - enten er det kabelarbejde eller kantstensopretning eller noget helt tredie. Og det er jo ikke fordi, at de fleste cykelstier ikke trænger til både at blive rettet op og asfalteret, det må bero på et økonomisk prioriteringsspørgsmål i kommunens forvaltning for Vej & Park?!

Se, nu er det lykkes mig to gange at komme hjem fra indkøb, på cykel, med en bakke delvist smadrede æg i mine cykeltasker - og det skyldes ene og alene de dårlige cykelstier i Vejle og omegn. Kunne vi ikke snart få gjort noget ved det? Jeg mindes, at især SF's byrådsgruppe med Lars Kromann i spidsen har talt med store bogstaver omkring "cyklist-kvalitet" i Vejle i mange år, men det er åbenbart blevet ved snakken?!




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock