Parkering ved sygehuset
læserbrev 06.06.2011 kl. 05:05
Af Kurt Zirblad
Annonce
Mandag den 30. maj kørte jeg ind på Vejle Sygehus til strålebehandling.
Ankomst kl.14.30 sætter p-skiven og lægger sedlen fra sygehuset op i vinduet under p-skiven.
Kommer ud kl.15.10 og opdager, at der sidder en bøde på 510 kr. Jeg kontakter de to p-vagter fra det private firma og siger at det er en fejl. Hvortil der bliver svaret, at hvis jeg ikke fjerner mig vil de tilkalde politiet.
Så er det jeg spørger: Hvor f.... skal vi holde og gælder de papier vi får fra sygehuset ikke?
Jeg er træt af, at vi for det første selv skal betale for transport og derudover blive tilsvinet at et par parkeringsvagter, som ikke har noget hjemme mellem ørene.
Vejle Sygehus og Region syd - lav dog det samme system som i Odense, så vi kan bruge vores sygesikringskort til parkering, når vi skal på sygehuset.








RSS