Butikker på rette plads
Her tænkes blandt andet på Ikea, der eventuelt har tænkt sig, at placerer sig i Trekantområdet. Og Vejle var måske et fortrukket sted. Når en så stor butik melder sin ankomst og vælger placering, giver det givetvis en afsmittende virkning på andre butikker, der ved, at der er kunder i farvandet og derfor vil placere sig i nabolaget. Vi vil også være der. Så planlov eller ej Lars Buksti, Hummelmose med flere. Ikke flere store butikker ned midt i byen. Det vil være en katastrofe.
Efter min mening er "der noget galt i Vejle - Møllen maler også helt af h–– til" - det store overblik, de langsigtede visioner er der sikkert, men rammer næsten aldrig noget, der er brugbart. Jeg vil blot for endnu en gangs skyld nævne stadion (Jokri-Park) og træningsfacilliteter - det skulle da have været omvendt - ud af byen med disse p-krævende mastodonter. Den frilagte å på Dæmningen med det påtænkte restaurant miljø i aftensolens skyggeside, hvis ikke man har kunnet se det var helt forkert, så kan man kun vente det værste - måske disse rustbroer kan flyttes et andet sted hen?
En sidste blot lille sjov placering af en butik, på vel den mest usmarte placering af en sådan kiosk - hvor der hverken er borde, bænke, grønt miljø - her sælger kvaliteten varen. Altid masser af kunder og det er da ret utroligt. Jeg tænker her på Roberts Isbar - på hjørnet af Langelinie/Havnegade. Hvorfor udnytter vi ikke det Vejle burde være kendt for - det grønne miljø, bakkelandet og trivsel i bymidten? - At "Vejle skal kunne ses fra månen" - er i den og alle andre sammenhæng fuldstændig idioti. Hver sin ideologi - lad mig blive fri.








RSS