Hvad kostede Schaufuss-eventyret?
Det var det foregående byråd med Leif Skov i spidsen,der trods kraftig modstand fra mange,lod hånt om tilkendegivelserne og negligerede de mange, der gjorde ophævelser imod at få balletten til byen. Byrådet forsvarede sig med, at det ville blive til gavn for Vejle Kommune, atfå så eminent og prominent en kulturpersonlighed her til byen. Det satte jeg også et stort spørgsmål ved dengang. Vi har familie i Holstebro, hvor Schaufuss kom fra. De udtrykte storglæde ved, at manden og hans kompagni forlod byen. Sket er sket, nu forventer jeg, at det nuværende byråd giver os skatteydere klar besked på, hvad eventyret har kostet. Hvilke økonomiskekonsekvenser får det for Schaufuss himself. Går han ram forbi ?
Ved afstemningen tilsidste kommunalvalgetmødte jeg en socialdemokratisk forhenværede politiker her i Vejle Kommune, og sagde til ham, at Schaufuss- galskaben ville få konsekvenser for Leif Skov og socialdemokraterne. Det tilbageviste ovennævnte tidligere byrådspolitiker med ordene: "Det har folk glemt ". Hvad skete der, borgmesterstolen blev - også af andre årsager - overtaget afVenstres Arne Sigtenbjergaard. Det er fejlagtigt at tro, at folk glemmer så let.








RSS