Uffe Steiner er et mandfolk
Om det var en rigtig beslutning eller ej, lad det stå. Nu må vi i Fredericia se at komme videre. Der kan jo også siges mange positive ting om, at det er en chance, borgerne får for at skabe en hel ny by med adgang til vandet.
Når finanskrisen er over og det igen går fremad, skulle det ikke undre mig om fremtidens fredericianere vil rose netop Uffe Steiner for hans fremsynethed.
Stop hetzen mod Uffe Steiner. Han var og er trods alt et mandfolk, der med åbenhed stod frem og forsvarede den beslutning, det næsten enige byråd traf. Derimod kunne der siges meget om den nuværende borgmester Thomas Banke, som dukkede hovedet i håb om at høste på den populistiske hetz mod Uffe Steiner, selv om han også selv havde stemt sammen med Uffe Steiner for ikke at forny kontrakten med Fredericia Skibsværft.
I øvrigt er der historiske eksempler på socialdemokratiske mandfolk, som stod ved deres synspunkter, selv om de kortsynet set var upopulære. Bare tænk på Svend Erik Hansen uden hvis indsat vi nok ikke havde haft Madsby Legepark. Og hvilken fredericianer ville i dag undvære dette store aktiv for byen.








RSS