Glem ikke de Meza

Men ingen tænker på general de Meza, der dygtigt førte Avantgarden forrest gennem Kongens Port. Rye faldt og blev berømt. De Meza sejrede og blev glemt!

Hvorfor? Lige så aparte han var i sin påklædning og adfærd (han interesserede sig for kunst, komponerede og spillede), lige så frygtløs og beslutsom var han på kamppladsen i krig.

Det viste han i 1807 i krigen mod englænderne, hvor han beskød flåden med sin kanon og da han med Kronborgs kanoner tvang englænderne over til den svenske kyst.

Han var født i 1892 i Helsingør, søn af en jødisk læge. Han var ekspert i artilleri og håndvåben, underviste i historie og fransk på den militære højskole og var på kurser i udlandet. Under treårskrigen udmærkede han sig i kamp på Sundevad 1848, i udfaldet her i 1849, hvor han var udset til afløser for Bülow, og i slaget ved Isted 1850, hvor han afløste Schleppegrel, der aldt.

Hans største fortjeneste var da han som overgeneral i 1864 traf beslutningen om at redde hæren fra en preussisk omringning ved at gå tilbage fra Dannevirke. Vi oplevede da den skændsel at Monrad kaldte ham til København midt under krigen for at afgive forklaring!

Det var i virkeligheden krigsministeren, der mente at han kunne føre krigen fra sit skrivebord i Hovedstaden!

Hvis man havde beholdt de Meza, var Dybbøl næppe blevet den Slagtebænk, som vi nu oplevede og Als var sandsynligvis blevet reddet. Endvidere rømmede man vor fæstning Fredericia. Hans kolleger sagde om ham: Hvor de Meza er, der er heldet!

For god ordens skyld, skal det nævnes, at han red forrest på sin hest Perle, der blev såret, han fik et skud gennem sin kappe og på sablen. Han indgød ved sit eksempel soldaterne det mod der skulle til for at storme skanserne med bajonetten under udfaldet i 1840. Han døde i 1865 blev begravet med fuld militær honnør.

Den grimme ælling var blevet en svane jf. H.C.Andersen.