Ingen grund til bekymring
Fredericia Sygehus' skæbne blev faktisk allerede beseglet i Vejle Amts tid. Da vedtog et enigt amtsråd (inkl. S og SF), at dele funktionerne mellem Fredericia og Middelfart og samtidig af lukke skadefunktionen i Fredericia. I perioden fra 2006 til 2009 var der således ingen skadefunktion i Fredericia. I forbindelse med denne omstrukturering blev der indsamlet underskrifter. Det lykkedes vist at indsamle ca. 2.000. Der var endvidere indkaldt til et stort protestmøde i Messecentret. Der var stillet 300 stole frem. Der kom ca. 30.I 2008 vedtog et enigt regionsråd (inkl. S og SF), at de resterende funktioner på Fredericia Sygehus skulle flyttes til Kolding i 2014. Samtidig blev der etableret en skadeklinik i Fredericia, selv om Poul Erik Svendsen, S fra starten havde været modstander af etablering af sådanne i Region Syddanmark, hvilket han oven i købet var ærlig nok til at indrømme ved indvielsen af klinikken.Hvis en skadeklinik skal kunne fungere fornuftigt, er den afhængig af visse andre funktioner (f.eks. laboratorium og røntgenudstyr). Jeg er sikker på, at kommunen og regionen finder en fornuftig løsning på dette, så panikken hos S og SF kan afblæses.








RSS