Sommerpicnic ved Jelling-højene blev en triumf
Foto: METTE MØRK
Det var da også en tilfreds direktør for Vejle Musikteater, Toni Lee Larsen, webben talte med i pausen:
- Jeg har haft mavepine den seneste uges tid, men nu er den væk, sagde hun.
Hun har også al mulig grund til at være stolt, for det er hendes egne lydfolk som sørgede for en kvalitet, der næppe overgås nogen steder ved koncerter i det fri. Selv bagest omkring 150 meter fra scenen gik musik og sang klokkerent igennem - trods en stiv modvind ind mod den store scene.
Sommerpicnic havde Kurt Ravn, Christina Elisabeth Mørkøre, Lone Baltzer og Mads Æbeløe som solister, og Christian Baltzer stod i spidsen for sit eget 21-mands orkester med blandt andet den lokale Jesper Riis i blæsersektionen.
Koncerten er arrangeret af Vejle Musikteater, Vejle Kommune, Kongernes Jelling, Nationalmuseet og Danske Bank.








RSS