Hvorfor skal borgerne stå til ansvar for politikernes dumheder?
Med en bibelhistorie i hånden ville det gøre det lettere at fordøje budskabet og manifestet.
- De blinde skal blive seende, de svagtgående smide rollatoren, de vantro blive kristne, de gamle tage sig sammen, de syge blive raske, og arbejdsløse smøge ærmerne op osv. osv. Fremtiden synes lys og tillokkende både for de nulevende, men specielt også for de mange kommende. Og det er helt klart, at hvis ikke det lykkes, er det borgernes egen skyld. For borgerne er tilsyneladende mere til for politikerne end omvendt.
Og frivillige bør tage over, og resten kan stort set gøre, hvad de vil, bare de selv finansierer og pænt spø'r om lov. Fremtiden er sport og kultur, selvom det nok er et spørgsmål, om kultur egentlig er kultur.
Velfærd er selvfølgelig ikke kun et "brand" - et såkaldt fyrtårn - på linje med alle de andre brands til europakortet. Velfærd har vi da. Fredericianerne skal bare tage sig sammen. Ellers rammer Ægyptens 10 plager os alle igen og igen.
Vi kunne i den forbindelse nok bruge en pænere indpakning på borgmesterens visioner fra kommunens brandingschef, som i høj grad mestrer at lave vand til vin.
Gu' ve', om det er lån i schweizerfrancen til indkøb og ekspropriering af jord til fremtidens megaby engang om 25 år, der nu er det egentlige problem.
Og er det nu så også rimeligt, at borgerne så skal stå til ansvar for vore politikeres dumheder?








RSS