Smuk hyldest til en mester
27.08.2011 kl. 16:06
Af
Signe Svendsen. Foto: Ulla Kaltoft
Se flere billeder Annonce
"At skrive sange er som at sidde ved en flod og vente på, at de driver forbi. Problemet er blot, hvis man sidder nedstrøms for Bob Dylan..."
(Arlo Guthrie)
Lørdag eftermiddag i Tønder Festivalens Telt 1 er viet til et paradoks. For den er en tre timer lang hyldest til en mand, som midt i 60'erne blev anset for at være en forræder mod folkemusikken. En mand, der blev beskyldt for at sælge ud for beskidt mammon og ussel berømmelse. Som ved koncerter i England i 1965 måtte lide den tort at der blev råbt "Judas" op imod ham på scenen.
(Arlo Guthrie)
Lørdag eftermiddag i Tønder Festivalens Telt 1 er viet til et paradoks. For den er en tre timer lang hyldest til en mand, som midt i 60'erne blev anset for at være en forræder mod folkemusikken. En mand, der blev beskyldt for at sælge ud for beskidt mammon og ussel berømmelse. Som ved koncerter i England i 1965 måtte lide den tort at der blev råbt "Judas" op imod ham på scenen.
Men tider skifter, sæder mildnes og mands minde rækker kun et lille stykke ind i forrige uge. I dag er alle enige om, at ham forræderen fra 60'erne er den nok største sangskriver, verden har set. Navnet er naturligvis Dylan, Bob Dylan.
Poet, profet, tidsånd, folkefører, symbol, ikon.
Men først og sidst en sjældent benådet sangskriver. For vel er det Dylans tekster, man snakker om. Men samtidig har manden i de seneste omkring 50 år også skrevet en lang, lang række mindeværdige melodier.
Vi fik et bredt udvalg af dem denne lørdag eftermiddag - i periodevis tørvejr, oven i købet. Fremført af en konstant skiftende flok musikere på scenen, som hver især har deres Dylan-historie og deres Dylan-tolkning på hjerte.
Klassikerne
Klassikerne fra den politiske periode i 60'erne lyste op i flokken. Guy Forsyth med en indædt rasende "Masters Of War", som er evigt aktuel. Og med en forrygende "Subterranean Homesick Blues". To minutter og tyve sekunders rablende ord-billeder, som nok kun Dylan selv formår at styre. Forsyth røg i al fald af banen i sidste vers, men skjulte det med en hurtig mundharpe.Chris Smithers har altid sagt, at uden Dylan ville han være arbejdsløs. Fra ham fik vi to milepæle i psykedelisk poesi: En neddæmpet "Desolation Row" og en let flagrende "Visions Of Johanna". Smithers har alderen og tyngden til at tolke Dylan.
Tim O'Brien, den meget unge Sarah Jarosz og band gav os nyere sange med en gysende smuk kulmination i "I Shall Be Released". En fuldgyldig afrunding af en fin eftermiddag, hvor også danske solister gav deres besyv med.
Dylan på dansk
Benny Holst har oversat flere af mesterens sange til dansk og gav blandt andet "Forever Young" i en raspende smuk version, mens Alex Nyborg Madsen gav en smuk tolkning af "My Back Pages" med en flot, flot Perry Stenbäck bag sig på guitar.Niels Hausgaard og Signe Svendsen sang "When I Paint My Masterpiece" og Svendsen solo fik vi med den lidt mindre kendte "Man In The Black Raincoat"
Glædeligt, at det store telt var fyldt til randen med et medlevende og lydhørt publikum. Det sørgede for en god ramme for en eftermiddag, som nok var en hyldest til mesteren Dylan. Men ikke oplevedes som ren idoldyrkelse. Kun som en vildt berettiget gave til en gammel ven, der aldrig synes at blive træt.
RSS