Privatisering af dagplejen i Fredericia

Det lyder jo besnærende og er også et af de besparelsesforslag, der umiddelbart vægter tungt i sparekataloget. Imidlertid må besparelsespotentialet grundlæggende bygge på en vigtig forudsætning, der skal være opfyldt, for at besparelsen slår igennem: Alle nuværende kommunale dagplejere skal sige ja tak til "tilbuddet" om at oprette sit eget private firma. Ellers vil Fredericia Kommune få en ekstra udgift til udbetaling af dagpenge til de, der vælger at sige nej tak. Er det blot 25 % af dagplejerne, der vælger at takke nej, vil udgifterne til dagpengene alene udgøre ca. 3,5 mio. kr. om året. Oveni kommer udgifter til aktivering, jobanvisning, m.m.

På grund af pasningsgarantien skal Fredericia Kommune skaffe vuggestueplads eller anden pasning til de børn der ikke længere har en dagplejer.

Førnævnte er blot de "kolde" økonomiske kendsgerninger. Dertil kommer så de menneskelige konsekvenser for børn, forældre, dagplejere og dagplejepædagoger.

Forældre som ikke længere får anvist en plads, men selv skal ud på "markedet" og kæmpe med de andre forældre om de pladser, der er.

Forældre der selv skal finde pasning, når den private dagplejer holder fri eller er syg. Børn der bliver en handelsvare, hvor dagplejeren kan sige nej til børn med særlige behov. Dagplejere der skal bruge tid på hjemmeside, revisor og opsøgende "salg".

Dagplejepædagoger der slet ikke findes længere, og som i dag bl.a. har to vigtige funktioner: De sikrer et forsvarligt pædagogisk niveau i dagplejen, og de har det store overblik over dagplejere og dagplejebørn.

At være dagplejer kan allerede i dag være et temmelig "ensomt" job uden megen kontakt med kolleger, udover hvad der er af muligheder i kommunal legestue og dagplejegrupper.

Mon der fremover bliver plads til kollegialt sammenhold i en privat dagpleje, hvor alle er konkurrenter? Eller bliver det som i "Palle alene i verden"?

Er det mon klogt at nedlægge en kommunal dagpleje, som er værdsat af forældre, børn, børnehaver der overtager børnene, når de er tre år, og dagplejerne, for at opnå en yderst tvivlsom besparelse?

Nej, det er derimod at spille højt spil med begrænsede økonomiske vinderchancer - om overhovedet nogen - og en alt for høj menneskelig risiko!

De første tre år af et barns liv er på alle måder de vigtigste, da det er her basis skabes for socialt velfungerende og indlæringsmæssigt stærke børn. Derfor er det et rigtig skidt område at gamble på......