Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Ny invitation til Gitte Frederiksen

læserbrev 06.09.2011 kl. 09:20 Af Maj-Britt Sølvdahl Foged
Annonce
Hej Gitte

I efteråret var du med mig på arbejde på Hovergårdens plejecenter i Vejle, da du efterlyste kendskab til området. Du sidder i senior udvalget, hvorfor jeg fandt det meget relevant at invitere dig med som føl. Du takkede ja tak, og jeg føler, at vi begge havde en meget givtig dag.

Nu vil du og senior udvalget spare 9,9 mio. kr. på hele senior området. I har fremlagt skræk indjagende spareforslag, som skal på byrådsmødet den 14/9.

Med de mange grusomme spareforslag skærer I ikke længere ind til benet, nej I skærer i selve knoglen. Og alene tanken gør allerede ondt.

Rigtig mange kollegaer står til fyringer, hvis Jeres forslag vedtages. Til gavn for hvem? De ældre? Personalet? Senior området vil ikke længere være et attraktivt sted at være ansat, når alt skæres væk, og skal vi så bare lade de ældre blive i deres senge, hvis vi bliver så få, at de ikke alle kan nå at komme op hver dag? Hvilke opgaver skal vi fremover undlade at udføre? For Gitte, du var selv vidne til en meget travl dag, men med respekt for hver enkelt ældre. Og det service niveau og faglighed vil ikke kunne opretholdes med de spareforslag.

Så mit forslag til dig Gitte er kort og godt: Kom ud til mig igen på Hovergården, og forklar mine kollegaer og jeg, hvordan vi i fremtiden skal arbejde endnu mere, men med endnu færre hænder.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock