Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Nærhed

læserbrev 10.09.2011 kl. 06:00 Af Stine Bjerregård
Annonce
Mit valg mellem institution og dagplejemor - privat eller kommunal

Med stor omhu valgte jeg kommunal dagpleje til begge mine børn. Det var det valg, der gjorde mindst ondt på mig, som nybagt mor. Fordelen var, at jeg fik en "mormor"-lignende tryghed, når jeg nu selv - meget modvilligt - skulle på arbejde igen. Jeg var lige ved at vælge en privat dagplejemor, da man her har mulighed for at researche, snakke med dagplejeren og læse om deres "features" på bl.a. deres egne hjemmesider (ligesom institutionerne). Klart "plus" i forhold til den kommunale dagpleje.

MEN jeg valgte en kommunal, FORDI jeg hermed fik pasning hvis/når dagplejeren blev syg. Og det blev den afgørende faktor.

Grunden til at jeg fravalgte institution var, at jeg syntes der var for meget uro, når nu ens lille baby kun kan sidde på numsen, sige "da da" og er temmelig hjælpeløs. (Man kunne til gengæld overveje at genindføre småbørnsgrupperne (de 2-3 årige) i institutionerne, som jeg synes var en fin ordning).

Jeg tænker, at man må kigge på hvad der spares kan: - Skal det være dyrere end institution? - Skal forældrene selv betale maden?

Dagplejemødre som små virksomheder

Dette kan dagplejemødrene sikkert selv finde gode løsninger på. Jeg vil i hvert tilfælde gå langt for at give mine børn en god start på livet. Men at gøre dagplejemødre til små virksomheder, med regnskaber, markedsføring og ingen pasningsordninger - det ligger måske ikke helt til højrebenet hos mange dagplejere, som vigtigst af alt elsker at passe børn.

Men hvis kommunen alligevel ender med at hjælpe de private - så er det måske en bedre idé at fasholde den kommunale dagpleje. Den tilfredsstiller faktisk rigtig mange forældre.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
4,2
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock