Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Billund

Se billederne fra DM i orientering

Hejnsvig 12.09.2011 kl. 10:06 Af
Se billederne fra DM i orientering
Jakob Ekhard Edsens anstrengelser gav pote. Han fik guld i sin klasse.
Foto: MB
Se flere billeder

DM i orientering
o DM blev afviklet med 850 løbere og 80 hjælpere af OK Gorm Jelling
o Af klubbens egne
medlemmer hentede Morten Larsen bronze i H20, Ninna G. Najbjerg fik sølv i D18, mens Josefine Lind fik bronze i D14
Annonce
OK Gorm Jelling arrangerede i går i DM i orientering i Gyttegård Plantage

Lyngen stod i fuldt flor, da Gyttegård Plantage i går lagde terræn til årets afvikling af DM i orientering, hvor 850 løbere fra hele landet deltog.

Arrangørerne, OK Gorm Jelling, havde 80 frivillige hjælpere, der afviklede stævnet, som deres egne ungdomsløbere hentede medaljer i. Klubbens cirka 200 medlemmer løber normalt blandt andet i Jelling og Engelsholm skove. Gyttegård Plantage blev valgt til DM på grund af sin størrelse.

- Når det er os, der blev valgt til DM, er det på grund af Gyttegård Plantage, som har en størrelse, der kan bære sådan et arrangement. Hvis løberne har tid til at nyde naturen, er der også utroligt smukt herude, fortæller banelægger og medlem af OK Gorm Jelling Karl Kristian Terkelsen.

Bad må vente

DM blev afviklet med over 30 klasser fordelt på både herre og dameklasser i alle aldre. De mange klasser af forskellige længder og sværhedsgrader kræver forskelligt terræn og et stort område.

Ved start får løberne udleveret et kort og en emit-brik, som bruges til at notere tid undervejs. Løberne må kun medbringe et pas, og de er forment brug af området indtil DM.

Løbene er op mod 17 kilometer i fugleflugtlinie, men eftersom løberne undervejs skal finde op mod 35 poster, kan turen sagtens blive længere. Når løberne kommer i mål, afleverer de deres emit-brik, hvorefter deres tid bliver aflæst og offentliggjort. Herefter kan de tanke op med vand og mad og hvile.

De mange deltagende klubber medbringer hver et telt, som bruges som "hovedkvarter" af løberne. Her skifter de tøj og forbereder sig.

- Der holder løberne til. Der er ikke noget, der hedder bad. Det venter man med, til man kommer hjem, forklarer Karl Kristian Terkelsen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Billund-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock