Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Business

Bankdirektør nægter svindel

grindsted 05.10.2011 kl. 08:37 Af
Bankdirektør nægter svindel
.

Annonce
Den tidligere adm. direktør for Den Jyske Sparekasse, Robert Kristiansen, er blevet politianmeldt af bankernes vagthund, Finanstilsynet.

- Jeg har den bedste og reneste samvittighed. Jeg er sikker på, jeg aldrig bliver dømt for noget som helst, siger han dog her til morgen til Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad.

Finanstilsynet har politianmeldt de to tidligere bankdirektører Robert Kristiansen fra Den Jyske Sparekasse og Henrik Westergaard fra Sparekassen Østjylland for at have givet hinanden vennelån for 30 mio. kr. på kryds og tværs af deres to pengeinstitutter og ejendomsselskaber. Ifølge tilsynet blev lånene ydet på vilkår, der var favorable i forhold til normal markedspraksis - f.eks. uden sikkerhed på gunstige rentevilkår, flere års afdragsfrihed samt begrænsninger i låntagernes personlige hæftelse.

Robert Kristiansen vil ikke overfor avisen afsløre, om de to nu tidligere bankdirektører har bevilget hinanden lån:

- Jeg vil ikke kommentere detaljerne i det her. Men jeg har ingen problemer med det, der er sket, siger han.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Business-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
3,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock