Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Indland

Hotelkonge på spil igen

Aktuelt portræt 15.10.2011 kl. 06:00 Af Sonja Sabinsky
Hotelkonge på spil igen
Den tidligere Vardedreng, Bjarne Bøgh Jensen, blev som 23-årige uddannet som bygningsingeniør fra Esbjerg Teknikum, men virkelysten var alt for stor til kun at sidde og boge den og lave bygningsmodeller.
Foto: STEFAN KAI NIELSEN/DAYZ

Annonce
Udlandsdanskeren Bjarne Bøgh Jensen har indtaget Jylland. Nu sætter han snuden mod Sjælland, hvor han vil bygge Nordeuropas største feriecenter

Folk vil holde ferie i et naturskønt område men tæt på storbyen. Det mener i al fald en af landets mest ivrige bygherrer inden for ferieresorts Bjarne Bøgh Jensen, der sammen med sin hustru Marianne driver feriekoncernen Dayz Resort, der består af feriecentre otte forskellige steder i Jylland. Men nu går turen til Sjælland, hvis brikkerne ellers kan nå sammen.

59-årige Bjarne Bøgh Jensen er blevet varm på et naturskønt område i den sjællandske kommune Egedal, der ligger 20 kilometer fra København. Her vil han genoptage et stort byggeprojekt, der har ligget brak efter den første investor - Kristensen Group - gik konkurs.

Og der bliver slået stort brød op. Feriecentret med 1.500 boliger og et kæmpe vandland, tennisbaner og andre aktiviteter for børn og voksne, bliver angiveligt Nordeuropas største, og hvis alt går efter planen kan de første feriehungrende gæster rykke ind om 5-7 år.

Ung bygherre

Den tidligere Vardedreng blev som 23-årige uddannet som bygningsingeniør fra Esbjerg Teknikum, men virkelysten var alt for stor til kun at sidde og boge den og lave bygningsmodeller.

Berlingske oplyser, at Bjarne Bøgh Jensen byggede sit første sommerhus, da han var bare 19 år gammel, og inden endt uddannelse havde han lavet 11 huse. Herefter gik turen videre til Canada, hvor han havde kigget ud, at der var kæmpe muligheder for at boltre sig indenfor byggebranchen. Han fik hurtigt startet sit eget firma, der fremstillede inventar til alt fra butikker til tandlægeklinikker og efterhånden fik han også sin egen familie med hustru og to børn.

Familien forsøgte at slå sig ned i Danmark, men det fungerede ikke rigtigt, så den rejste tilbage til de åbne vidder i Calgary i Canada, og selvom parret ofte er i Danmark for at se til deres feriecentre, så er det fra hovedbasen hjemme i Canada, at Bjarne Bøgh Jensen og hustruen styrer deres mange projekter.

Parrets to børn er for længst fløjet fra reden. Den ene går i sin fars fodspor og studerer til ingeniør. Den anden er i filmbranchen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Indland-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock