Forsvundet gevær kan føre til sag mod politiet
Vejle 19.10.2011 kl. 09:59
Af
- Modelfoto
Foto: JESPER STORMLY HANSEN/POLFOTO
Foto: JESPER STORMLY HANSEN/POLFOTO
Tidligere skrev vi
Annonce
Et oversavet jagtgevær - bevismateriale i en skudsag - er forsvundet på anden uge. Tidligere anklager mener, det er bekymrende
Ifølge Rigspolitiet i København kan det ende med en intern sag, hvis politiet i Vejle ikke finder det oversavede jagtgevær, der nu er forsvundet på anden uge.
I sidste uge sad en 22-årige vejlenser tiltalt for forsøg på manddrab. Da retssagen begyndte tirsdag, manglende to af bevismaterialerne - en jernstang og et oversavet jagtgevær. Jernstangen fandt man dagen efter på Vejle Politistation, men det oversavede jagtgevær er stadig ikke fundet. Kriminalteknisk Center i København har lavet de tekniske undersøgelser i sagen og har sendt geværet videre til Vejle Politistation, hvor sporet stopper.
"Vi har udleveret våbnet"
Lokalpolitilederen i Vejle, Carsten Thostrup, vil dog ikke kommentere sagen over for avisen, da han finder den "dybt uinteressant".Den opfattelse deles dog ikke hos Rigspolitiet i København, der står for at destruere våbnet, når det ikke skal bruges mere i retssagen.
- Vi har kvitteret for, at geværet er hentet. Jeg vil ikke kalde det fyringsgrundlag, hvis et bevismateriale forsvinder, men det giver en alvorlig reprimande, og der bliver sat en intern undersøgelse i gang. Politiet i Vejle burde indskærpe deres regler, siger Jørn Gravesen, politiinspektør i Rigspolitiet.
"Ikke betryggende"
Mikkel Nielsen, der har været forsvarer i sagen og har arbejdet ti år som anklager, mener ikke, det havde den store betydning for sagens udfald, da politiet tidligere havde afsluttet arbejdet med de tekniske beviser.- Men er ikke betryggende, at politiet ikke ved, hvor de har lagt et oversavet jagtgevær. Ligger det på et værtshus, eller er der en betjent, der har det i bilen? Politiet skal selvfølgelig redegøre for, hvor deres bevismaterialer befinder sig. Det kunne jo også være narkotika eller blodprøver, de smed væk, siger han
Mikkel Nielsen mener, at sagen kan ende med en sag mod politiet om skødesløs omgang med skydevåben.
Ifølge Jørn Gravesen, politiinspektør i Rigspolitiet, er det ikke første gang, at bevismateriale forsvinder i forbindelse med en retssag, men det forekommer dog sjældent.











RSS