Nap en hummersafari

Hummerpremieren er en af årets helt store højtider ved skærgårdskysten fra Gøteborg og op til den norske grænse. I år gik hummerjagten ind den 26. september. Hoteller, spisesteder og fiskere stod på spring med hummeroplevelser: hummermiddag, hummersafari og hummerminiferie.

Sæsonen er to dage gammel, da jeg drager af sted på hummersafari i Grebbestad i den svenske skærgård.

Spændingen er stor, får vi trukket hummer ombord på båden og videre til tallerkenen om aftenen?

Hjemme hos os er det normalt far og søn, der tager på fisketur og deler dagens fangst med mor og datter.

Derfor vækker det både undren og utilfredshed, da jeg pakker weekendkufferten og drager på hummersafari uden familien.

Selv har jeg store forventninger, for jeg er gammel sejler, vild med skærgården og elsker skaldyr. Sønnen er alligevel skeptisk: "Mor har ikke forstand på fiskeri". Og drengen har jo ret, men derfor kan man sagtens nappe en hummersafari og nyde både turen og fangsten på tallerken.

Skærgården

Grebbestad, der ligger fire timers kørsel nord for Helsingborg, står for halvdelen af Sveriges hummerfangst. Vi er fem danskere, to nordmænd og to svenskere, der skal på hummersafari ved et lille fiskerleje lidt nord for Grebbestad.

Skærgården tager sig ud fra sin blide side denne septemberdag. Brødrene Per og Lars Karlsson tager imod i bådehuset Everts Sjöbod, der er bygget i 1800-tallet og restaureret med respekt for historien. Der er forede overtræksdragter til alle, men solen skinner og de spredte skyer på himlen ser ganske harmløse ud. Kun en enkelt af os ni passagerer trækker i den orange-sorte overtræksdragt.

Bådehuset har egen mole, med to skibe, en motorbåd i glasfiber og en træbåd med sejl. Vi hopper ombord på træskibet M/S Tuffa, hvorefter brødrene kaster los og styrer os sikkert ud mellem skærene for motorkraft. Der er masser af frisk havluft i næseborene og vind i håret, mens bådehusene på land bliver mindre og mindre bag os.

Hummertejner

Vi sejler ud til den første af brødrenes hummertejner (ruser til hummerfangst). Motoren bliver sat i frigear, bølgerne herude er noget større end tæt på kysten, så vandet skvulper mod båden. Bådshagen bliver brugt til at fange bøjen, hvorefter den første frivillige "hummerfisker" melder sig.

Hun får udleveret et par forede gummihandsker, og så er det i gang med at trække nylonline ind. Ekkoloddet viser, at der er 21 meter dybt, så det er bare med at trække til i det grønne nylonreb.

Vi andre otte står nærmest på nakken af hinanden i iver for at se, om der er hummer i første hug. Fangst er der, men ikke hummer. Derimod har tre store flotte krabber forvildet sig ind i hummertejnen.

De orange krabber kommer op i en kasse med frisk tang midt på skibet. Her får de hovedrollen i den fotosession, der ellers er tiltænkt havets sorte guld, hummeren. En af brødrene sætter silderester som madding i tejnen, før den kastes ud igen, og sejlturen går videre til den næste bøje.

Premierehummer

Endnu engang står vi forventningsfulde klar med kameraer og forstrakte halse i forsøget på at blive den første, der ser fangsten. Denne gang er der en hummer i tejnen. En flot sort krabat, men så melder spørgsmålet sig. Er den stor nok til at blive ombord, eller skal den tilbage i havet?

Inden for de sidste 10 år er der kommet nye regler for hummerfangst i Sverige, for at beskytte bestanden. Hunner med rogn og hummere, der måler mindre end 8 cm over skjoldet, skal tilbage.

Vores premierehummer bliver holdt, så den ikke kan nappe med kløerne, mens den bliver målt. Vi holder vejret, indtil dommen er afsagt. Hummeren overholder lige præcis mindstekravet. Gudskelov, for så kan hummeren komme ned i kassen til krabberne til endnu mere fotosession. Det må være regionens mest fotograferede hummer.

Hummeren i kassen ser sort ud, men dens skjold indeholder i realiteten to farver, mørkeblå og rød. Ved fangsten er den blå dominerende og får hummeren til at fremstå sort. Ved kogningen overtager skjoldets røde farve og giver hummeren den kulør, som de fleste forbinder med hummer.

Nu er det min tur til at trække hummer op. Nylonlinen lægger sig i store buer på det blanklakerede dæk, mens jeg trækker løs iført lyseblå handsker og masser af gå på mod. Den orange tejne kommer til syne og heldigvis er der bid igen. Endnu en hummer kan sekundere krabberne.

Tilberedning på molen

Efter et par timer på havet og godt med hummere i kassen, går turen tilbage mellem skærene til gensynet med bådehusene, der gradvist vokser, indtil M/S Tuffa lægger til kaj.

Kassen med hummere og krabber kommer på land. En stor gryde bliver sat over blus til kogning af hummerne på molens ene side. På den anden side er der sat brænde over til opvarmning af en badetønde, hvorfra man har panoramaudsigt over skærgården.

Den ene bror sørger for tilberedning af middagen, mens den anden plukker østers fra en østersbanke lige nedenfor molen. Vi samler os omkring vores vært, mens han flækker østers med en specialkniv ved en træblok.

På skift får vi en nyplukket østers i hånden, drypper citron i skallen, læner nakken tilbage og nyder en salt, spændstig og frisk smag af østers, der får følgeskab af et glas champagne.

Vandet i gryden er klar til hummerkogning. Den første hummer kommer sort i gryden. Da den kommer op igen, har den skiftet farve til den velkendte røde og spiseklare kulør.

Også badetønden er klar til at hoppe i for dem, der har lyst og tid.

Middagen er klar på første sal i bådehuset med udsigt over bådene, skærgården og solen, der nu hænger udenfor det opslåede gavlvindue. Der er vand og hvidvin på bordene og en skaldyrstallerken til hver. Hovedattraktionen er hummeren. Den er ledsaget af skalrejer, jomfruhummer og hjertemuslinger. Hummeren får min opmærksomhed. Jeg fisker en luns hummerkød på gaflen, tager det i munden og lader smagen fordele sig, frisk, sød og spændstig. Det smager fantastisk.

Hjem uden hummer

Som vi sidder her med dagens sejltur og hummerfangst i tankerne, med udsigt over skærgården og frisk hummer i ganen, læner jeg mig veltilfreds tilbage.

Hvordan ville oplevelsen have været i regnvejr? Påklædningen ville have været anderledes og udsigten mindre spektakulær, men entusiasmen ved fangst og smagen af skaldyrene havde været den samme.

- Fangede du noget?, er sønnens første spørgsmål, da jeg kommer hjem efter to dage i Sverige.

- Ja, svarer jeg begejstret og hiver kameraet frem.

Drengens ansigtsudtryk afslører, at jeg ikke forstår mig på fiskeri, der netop handler om at komme hjem med fangsten. Men man behøver heldigvis ikke at have forstand på fiskeri for at nyde en hummersafari.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Rejser-forsiden