Virus a la carte
Paltrow spiller Beth Emhoff, gift med Mitch Emhoff (Damon). Hun vender hjem til Minneapolis efter en forretningsrejse til Hongkong og synes, at hun lider af jetlag. Det er dog noget andet og lidt mere livstruende, hun lider af.
En ukendt virus, som slår hende ihjel blot to dage senere. Og snart er hun langtfra den eneste. Smitten breder sig med lynets hast fra kontinent til kontinent. Der må handles.
De bedste researchere samles for at forsøge at bryde koden til den djævelske virus, som blot uhæmmet muterer konstant. En modig ung læge (Winslet) sendes i marken for at forsøge at mindske smittefaren, mens WHO-ansatte Leonora Orantes (Cotillard) arbejder sig igennem Beths forløb i Hongkong for at finde ud af, hvor virussen stammer fra.
Cybervirus
Og som om det ikke var nok, dukker en ny virus op på nettet - en informationsvirus, sendt ud af bloggeren Alan Krumwiede (Law). I helt klassisk amerikansk paranoia-tænkning påstår han, at befolkningen ikke får sandheden at vide om, hvad der foregår. En epidemi af paranoia og frygt sættes i gang, lige så smitsom som virussen."Contagion" er Soderberghs 25. spillefilm, og han har flere gange både vundet og været nominere til en Oscar, senest for ensemble-filmen "Traffic" fra 2000. Debut'en "Sex, løgne og video" vandt De Gyldne Palmer i Cannes i 1989.








RSS