Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Kendt om de kendte

Felix Smith tager hunden med på arbejde

11.11.2011 kl. 08:00 Af Ritzau
Felix Smith tager hunden med på arbejde
Det nye morgenprogram på TV2 får besøg af Felix' hund
Foto: ANTHON UNGER/POLFOTO

Annonce
Det nye morgenprogram "Weekend Weekend" lukker dørene op for hunde, katte og børn.

Når "Weekend Weekend" ruller over skærmen lørdag og søndag morgen klokken 9.00 på TV2, vil vært Felix Smith have sin egen hund med i studiet.

Og han vil ikke udelukke, at der også kan komme andre dyr eller for den sags skyld børn med i programmerne.

- Det er fantastisk for mig, at jeg kan få lov til at tage min hund Marley med på arbejde. Men han kommer ikke til at have nogen rolle. Der vil ikke være interviews lavet af hunden. Han vil være der, han har en hundekurv og han snøfter rundt, siger Felix Smith.

Hensigten er at genskabe en stemning, som folk kan genkende fra deres egne weekendmorgener. Felix Smith og hans to medværter, Christiane Schaumburg-Müller og Sara Bro, vil nemlig prøve at lave programmet så hyggeligt som muligt.

Men hunde i studiet kan også skabe sjove og overraskende episoder:

- Det er dejligt med hunde, for man kan jo ikke vide, hvad de gør. Marley har en forkærlighed for andre menneskers skridt.

- Det er jeg sikker på, der nok skal komme noget sjovt ud af, griner Felix Smith.

Den mandlige vært vil ikke afvise, at der kommer til at være andre dyr i programmet, for hvis en gæst gerne vil have sit dyr med, så er både gæst og dyr mere end velkomne.

Og det stopper ikke her.

- Man må da også gerne tage sine børn med, hvis man vil det, tilføjer han.

Han kunne også selv finde på at tage sin søn med.

- Han ville elske at komme med far på arbejde, men jeg kan ikke helt selv finde ud af, om jeg har lyst til at placere ham i det. Det må tiden vise.

- Jeg har i hvert fald ikke nogle forbehold som "Det vil jeg i hvert fald ikke." Hvis det føles rigtigt og er sjovt, så fint, slutter Felix Smith.

Hvilke dyr og børn, der gæster programmet, kan altså kun tiden vise.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Kendt om de kendte-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock