Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Kendt om de kendte

Kunne ikke stille noget op mod Kenter

11.11.2011 kl. 23:40 Af Ritzau
Kunne ikke stille noget op mod Kenter
Tommy Kenter var for hård en modstander i omdansen for Nikolaj Kopernikus.
Foto: JAN UNGER/POLFOTO

Annonce
Fredag aften sluttede det for Nikolaj og Viktoria i Vild med dans, mens Tommy og Marianne klarede skærene.

Hvorfor de kunne klare tre gange i farezonen før det i fjerde omdans blev den sidste for skuespiller Nikolaj og Viktoria i Vild med dans, er der en naturlig forklaring på.

I hvert fald hvis man spørger den professionelle danser Viktoria.

- Vi stod imod Tommy og Marianne. Folk elsker dem, lyder Viktorias forklaring på, hvorfor de ikke endnu engang kunne klare sig gennem omdansen.

Nikolaj er dog ikke helt enig - for sidste fredag stod han og Viktoria i farezonen sammen med favoritparret Anne Sofie og Mads - og når favoritterne kunne ryge ud, så er det svært at kalkulere med noget som helst.

- Jeg lovede mig selv i sidste uge, at jeg ikke ville lave regnestykker om, hvor det her ville ende. Jeg blev næsten dårlig af at tænke på "hvad nu hvis", siger Nikolaj, der glæder sig over de ting, han kan tage med fra Vild med dans.

- Jeg har tabt syv kilo og fået en ny frisure, griner skuespilleren og indrømmer, at der også er sket noget indeni.

- Jeg har lært noget med disciplin, og jeg har lært, at man ikke bliver dygtig til noget, med mindre man tager ordentligt fat. Og så synes jeg også, at jeg har brudt nogle grænser.

Der er nu kun tre par tilbage i Vild med dans.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Kendt om de kendte-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock