Badeferien skal være bæredygtig
Det mærker Apollo Rejser tydeligt.
- Det er helt essentielt, at vi som rejseselskab er med til at passe på den verden, vi agerer i. El Gouna udmærker sig ved at have et meget seriøst fokus på miljørigtighed. De har arbejdet med emnet i en årrække, hvilket kan opleves på hotellerne og i omgivelserne, siger Rikke Koks Andreassen, pressechef hos Apollo.
Hovedparten af El Gounas 16 hoteller har fået tildelt en "Green Star", og godt en håndfuld af hotellerne har desuden en "Green Globe".
- Mange danskere skeler til, om deres hotel lever op til bæredygtighedskrav som dét at støtte det lokale næringsliv, affaldssortere korrekt, håndtere vand fornuftigt - og også hjælper til med at undgå børnesexturisme, blandt andet ved at hotelreceptioner har fokus på at undgå det, siger Rikke Koks Andreassen.
- Den moderne charterturist har mere end nogensinde fokus på at rejse ansvarligt. Både for egen samvittigheds skyld, og fordi det er vigtigt efter rejsen at kunne fortælle venner og familier om de overvejelser, man gjorde om klima og social ansvarlighed før sin rejse, siger Rikke Koks Andreassen.








RSS