Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Musik for dig

Kira sætter nyt lys på Holiday

22.11.2011 kl. 12:22 Af
Kira sætter nyt lys på Holiday
Kira Skov har for en tid forladt det lidt rå rock-image og er blevet Holiday-diva.
Foto: STEPHEN FREIHEIT

Annonce
Kira Skov er led i en stigende trend til, at stemmer fra rock og pop krydser over og forsøger at give deres bud på moderne vokal jazz. Og for Kira som for Søs Fenger for snart en del år siden er det sangerinden Billie Holiday, der har vakt interessen.

Kira Skov mødte første gang Holiday i sine tidlige teenage-år og blev som så mange andre stærkt inspireret til selv at synge. I en del år dog i rocken sammen med Kindred Spirits, men på det seneste også i jazzen.

Det er sange, som Holiday gjorde udødelige, der er valgt ud til Kiras nye album "Memories Of Days Gone By". Men ikke kun. Også nyere ting er iblandt. Og Kira synger Holiday på Kira-måden og ikke som et forsøg på at tilnærme sig originalen.

Tenorsaxofonisten Jakob Dinesen har sørget for nye arrangementer til Holiday-sangene, og han spiller selv backing sammen med Mads Hyhne, trombone, Heine Hansen, piano, Nicolai Munch-Hansen, bas, og R.J. Miller, trommer.

Munch-Hansens sextet er for tiden backing på Kiras turné sammen med Steffen Brandt, som også indbefatter et besøg i Vejle den 6. december.

Det kan med baggrund i dette album konstateres, at genreskiftet giver Kira Skov gode muligheder for at dyrke mere sårbare og intime facetter af sin fine stemme. Det lyder helt klart, som om hun føler sig hjemme i disse blå toner. Og velgørende er det, at hun ikke forsøger at overfrasere, men blot går til sangene som hun ville gå til enhver anden sang: med et ønske om at give den liv.

****
Kira:
Memories Of Days Gone By
Stunt Records




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Musik for dig-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock