Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Kendt om de kendte

Rihannas nye album topper hos iTunes

23.11.2011 kl. 01:30 Af Ritzau
Rihannas nye album topper hos iTunes
Rihanna under en koncert i i London den 5. oktober. Hendes nye album hitter som forventet.
Foto: POLFOTO

Annonce
Rihannas "Talk That Talk" stormer mod toppen af hitlisterne. Mange af de nye sange er indspillet på hoteller.

Sangerinden Rihannas nyeste album skulle bare bruge en enkelt dag efter lanceringen, før det strøg til tops som det mest aflyttede på musiktjenesten iTunes.

"Talk That Talk" er den 23-årige popdronnings sjette album i lige så mange år, og ifølge fans et af de bedste, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det her album er så klart det bedste nogensinde fra Rihanna, skriver en fan på Twitter, mens en anden begejstret skriver: "Jeg har ikke hørt andet end Talk That Talk det seneste døgn".

Siden Rihanna debuterede i 2005 har hun formået at flytte sig fra at være et teenageidol til en af verdens mest efterspurgte kunstnere og i samme liga som Lady Gaga, Beyonce og Kate Perry.

Blandt Rihannas globale megahits er "Umbrella", "Rude Boy" og "What's My Name".

Det nye album adskiller sig fra de foregående ved, at over halvdelen af sangene er indspillet på europæiske hoteller, heriblandt Radisson Blu Hotel i København, mens Rihanna turnerede på kontinentet under sin seneste verdensturné.

Hele tre af de 11 numre er indspillet på det københavnske hotel tæt ved Tivoli: "Birthday Cake", "Do Yo Thang" og "Fool In Love", ifølge hjemmesiden Poplick.

Musikhjemmesiden Gaffa.dk giver i sin anmeldelse fire ud af seks stjerner til "Talk That Talk", og vurderer, at albummet er et mindre tilbageskridt i forhold til Rihannas indtil nu mest roste udspil "Loud".

- Dog har hun endnu engang bevist, at hendes placering på poptronen ikke er helt tilfældig, skriver Gaffas anmelder, der fremhæver numrene "All Want Love" og "Cockiness" som to af de mest fængende sange på det nye album.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Kendt om de kendte-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock