Olympiske bøllebank
28.11.2011 kl. 10:05
Af
Så er der bøllebank på menuen.
Immortals
Instrueret af Tarsem Singh. Manus: Charles og Vlas Parlapanides. Med Henry Cavill, Mickey Rourke, Luke Evans, Stephen Dorff, Frieda Pinto, John Hurt, Isabel Lucas, Kellan Lutz, Joseph Morgan og Peter Stebbings. Spilletid: 110 minutter. Danmarkspremiere i de lokale biografer torsdag aften.
Annonce
Antik græsk mytologi har efterhånden fået en fast og fremtrædende plads på biograflærredet. Vi har set filmen om Troja, og vi har set filmen "300" om krigen mellem Athen og Sparta. Nu får den lige en tand til med Tarsem Singhs actionbrøl "Immortals".
Det er historien om det ganske almindelige menneske Theseus, der af Zeus får en ret vigtig rolle at spille, da Titanerne truer med at bryde ud af deres fængsel og udrydde både mennesker og guder.
Zeus har brug for en menneskelig hjælper, for de græske guder måtte ikke blande sig i menneskers konflikter direkte.
Theseus skal forhindre, at Titanerne får fat i buen Epiros, et våben med ufattelige overjordiske kræfter, skabt i gudernes rige af krigsguden Ares.
Theseus har en del at hævne, for hans mor er blevet myrdet af den magtgale konge Hyperion. Så han griber sværdet og drager i leding med bøllebank som dagsorden.








RSS