Her smider vi skam ikke noget ud

Toscana: Byt regnvejr, kulde og leverpostej ud med sol, varme og frisk pasta.

Herligt. Det var min første tanke, da indehaveren af det vejlensiske rejsebureau Local Living, Inge Gustafsson, inviterede mig med til Italien.

Til et lille landsted, 70 kilometer og godt en times kørsel dd snørklede bjergveje fra lufthavnen i Pisa.

Hovedformålet var at komme på kokkeskole, men jeg fik også et lille bid af støvlelandet.

Dagen efter ankomsten bliver jeg vækket af lyden af små klokker, der klemter, hver gang fårene på marken bevæger sig. Kort efter sidder jeg ved et dejligt morgenbord, for selv om det kun er fem timer siden, vores nydelige, ældre værtinde Lin Chu, sagde godnat til os, skramler hun allerede i køkkenet.

Vi bliver budt på toscansk morgenbord, italiensk yoghurt og dertil pølse, skinke og ost på ristet, hjemmebagt brød.

Lin Chus første spørgsmål er, om jeg har nydt udsigten fra mit værelse.

Og jeg må tilbage og åbne værelsets skodder for at opdage, at der fra vinduet i mit værelse i Villa Il Casala, nogle kilometer fra Colle val d'Elsa, er en smuk udsigt over dalen.

Intet går til spilde

Et par dage senere og mange oplevelser rigere, møder jeg kokken Emily Hardcast

Inge Gustafsson mødte hende ved en tilfældighed, og siden har kokken kokkereret for Local Livings gæster.

Fordi gæsterne gerne vil smage italiensk mad tilberedt uden svinkeærinder, eller for sammen med Emily Hardcast selv at kokkerere i et beskedent, italiensk landkøkken.

Solen er ved at gå ned og farver himlen orange, da jeg møder Emily.

Når hun arbejder i Lin Chus lille køkken i Villa Il Casala er det med graciøse bevægelser, som synes fuldkommen upåvirkede af hendes popularitet.

- Der er rigtig mange af vores gæster, der taler meget og længe om Emily. Når de kommer hjem fra en af vores rejser, kommer de som det første i tanke om mødet med hende og hendes mad, siger Inge Gustafsson, mens vi tager forklæder på og vasker hænder.

Jeg står samme med kvinderne i køkkenet i Villa Il Casala. Landstedet er stort, med små hjørner, slidte trapper, tegltag og en stue med pejs, store spær i loftet og køligt stengulv. Da vi lidt senere er i gang med madlavningen, og jeg første gang spørger efter skraldespanden, kommer svaret prompte:

- Vi smider intet ud. Vi bruger alt, der går intet til spilde. Der kan laves grøntsagsfond af det. Alle grøntsagsrester, de trætte yderste blade, stokken, enderne, løgskaller, det grønne fra porrer og stilke fra krydderurter koges ind til fond. Hønsene får det sidste, siger Emily Hardcast med et smil på læben.

Lækkert og sprød

Vi fylder blomsterne fra courgetter med fåreost, efter vi har fjernet blomsternes støvdragere, og dypper dem forsigtigt i en tynd dej, vi har fremstillet af mel og øl, og steger dem forsigtigt i vegetabilsk olie i en gryde.

Resultatet bliver godt, de bliver sprøde og lækre.

Hyggen i køkkenet breder sig.

For også de courgetter, vi har skåret i tern, kogt i saltet vand og tilsat mynte, persille, basilikum, purløg og anrettet på et stykke ristet, hjemmebagt italiensk brød, smager fantastisk.

- Jeg kan godt lide at lære danskerne at lave italiensk mad. I sætter pris på vores gode råvarer, og at det italienske køkken er nem at gå til, siger Emily Hardcast.

Hun kommer oprindelig fra England, men føler sig for længst som italiener. På grund af blandt andet maden.

Vi nyder også det lækre kalvekød tilberedt med parmaskinke og med pasta med valnøddesalsa til. Imens overtager Emily køkkenet.

Og da vi lidt senere nyder et desserten og et glas vin, er køkkenet gjort rent - igen med graciøse bevægelser og et smil på læben.

Sådan er Emily Hardcast.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Rejser-forsiden