Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Vognmands garage brændt ned i voldsom brand

Gammelby 23.12.2011 kl. 09:47 Af
Annonce
Transportfirmaet Gjødsbøl på Molsgårdvej ved Gammelby mistede i nat to lastbiler og en veteranbil ved en brand i en garage.

Brandvæsenet blev alarmeret kl. 03.38, og selv om fire brandbiler og 15 brandmænd blev sendt til stedet, stod garagen ikke til at redde.

- Da vi kom derud, var garagen helt overtændt. Vores opgave bestod derfor i at hindre, at ilden bredte sig til stuehuset, der står i seks-syv meter afstand til garagen og til en naboejendom 15 meter væk, siger indsatsleder Bo Gøgsig.

Her til morgen kl. 8.00 var brandvæsenet fortsat på brandstedet.

- Vi sendte tanksprøjten fra Bredsten og tre brandbiler fra Egtved til branden, oplyser Bo Gøgsig.

I garagen stod to af vognmandens lastbiler og en veteranbil.

- Ingen af dem stod til at redde. Der er kun jernet tilbage i garagen, siger Bo Gøgsig.

Han tør ikke komme med et bud på brandårsagen. Politiet vil sende teknikere ud og undersøge brandstedet.

- Det kan være en elbrand, men der er ingen oplagte brandårsager, siger Bo Gøgsig.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock