Ung Rejs flyver til den nye lufthavn i Alanya
To til tre timer i bus..
Det har været en kendsgerning, når man som chartergæst skulle fra lufthavnen i Antalya til feriebyen Alanya.
Det er fra den kommende sommer slut, i hvert fald for de mange Ung Rejs gæster, der flyver til Tyrkiet fra Billund.
Rejsearrangøren har indgået en aftale med det danske flyselskab Primera Air, som skal stå for de direkte flyvninger mellem Billund Lufthavn og den nye Gazipaþa lufthavn kun 30 minutters kørsel fra Alanya.
- Det er dejligt, at vi kan tilbyde vores gæster at flyve til Gazipasa-lufthavnen. Gæster er blevet mere kvalitetsbevidste, så en ekstra dag på feriemålet tæller meget, siger John Tobiesen, direktør i Ung Rejs, der flyver direkte mellem Billund og Gazipasa hver mandag fra den 25. juni til den 13. august.
Antallet af passagerer fra Billund til Antalya, er steget fra ca. 20.000 passagerer i 2007 til ca. 35.000 i 2011.








RSS