Hakuna Matata, Simba...
14.01.2012 kl. 12:22
Af
Mufasa på kongeklippen . Foto: Disney Studios
Løvernes konge
Tegnefilm instrueret af Roger Allers og Rob Minkoff. Manus: Irene Mecchi, Jonathan Roberts og Linda Woolverton. Danske stemmer Andreas Hviid, Peter Jorde, Pernille Højgaard, Amalie Alstrup, Henrik Kofoed, Lars Thiesgaard, Aage Haugland, Kirsten Olesen, Stig Hoffmeyer, Peter Belli med flere. Spilletid: 89 minutter. Re-premiere i 3D i de lokale biografer torsdag aften.
Annonce
I 1994 lancerede Disney tegnefilmen "Løvernes Konge" som eferfølger til samme koncerns megasælgende "Skønheden og Udyret". Det var en klog beslutning, for filmen er her 18 år efter den bedst sælgende tegnefilm nogensinde. I den kommende uge får den re-premiere i 3D.
Filmen er blevet gennemarbejdet i den nye dimension af omkring 60 animatorer, og det skulle betyde, at der ikke kun er tale om en teknisk opdatering, men reelt en helt ny film. Historien er der naturligvis ikke ændret på. Og det er der heller ingen grund til.
For filmen fortæller en klassisk far-søn historie med elementer, enhver mellem 5 og 100 år kan forholde sig til. Historien om den lille løve Simba, som er udset til at overtage tronen efter sin far Mufasa.
Men det forsøger Mufasas bror Scar at sætte en stopper for, og det kommer til et snigmord, hvor Scar går i ledtog med de lede hyæner. Simba må flygte ud i junglen for at kunne starte sin kamp for at komme tilbage.
Det lykkes ved hjælp af gode venner og en masse vovemod.
Hits
Ikke mindst filmens Oscar-vindende soundtrack betagede millioner ved premieren. Det er skrevet af komponisten Hans Zimmer og bruger massevis af afrikansk musikalsk kolorit.Filmens store kærligheds-hit "Can You Feel The Love Tonight" er dog skrevet af Sir Elton John. Den sang blev i sig selv en millionsælger.
Der er ingen tvivl om, at nye generationer af børn og voksne vil benytte lejligheden til et gensyn. Det kan ske fra torsdag aften i de lokale biografer.








RSS