Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Jelling

Byrådet siger ja til stor plan

Jelling 18.01.2012 kl. 21:29 Af
Annonce
Politikerne i Vejle Byråd sagde onsdag ja til de store planer for oldtidsområdet i vikingernes gamle kongeby.

Nu skal der laves et forslag til lokalplan ud fra de ideer, som Kristine Jensens Tegnestue i samarbejde med billedhuggeren Ingvar Cronhammar har udarbejdet. Det 125.000 kvadratmeter store område, der lå inden for en gigantisk træpalisade, skal markeres. Det samme skal den mere end 350 meter lange skibssætning, der menes at være det første af Jellingkongernes monumenter. Desuden skal hele landskabet bearbejdes, når først en vej, seks huse en del træer og en sø er fjernet.

Fremmede bestemmer over Jelling

I debatten i byrådssalen erklærede kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen (K), at det ikke er sjovt for en politiker at sidde som tilskuer til så stort et projekt. Men sådan har det været, dels fordi halvdelen af udgiften på omkring 130 mio. kr. betales af A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene Formaal, dels fordi mange myndigheder har et ord at skulle have sagt omkring Jelling monumenterne - om det så er verdensarvsorganisationen Icomos i Paris, skal den inddrages, når man vil lave noget i Jelling.

Et andet byrådsmedlem, Birgitte Vind, udtrykte bekymring over, at forløbet har været så lukket, at er næsten ingen offentlig debat har været om planerne, der ellers vil betyde store forandringer i bybilledet i Jelling.

Lokalplan vedtages i juni

Lokalplanforslaget skal til debat i foråret og godkendes endeligt af byrådet i juni.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Jelling-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
1,4
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock

Vis Mit Jelling på et større kort flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock