Heftig uge med et ikon
Monroe var netop blevet gift med dramatikeren Arthur Miller, der var med på rejsen til England. Han tog tilbage i utide, fordi han ikke kunne holde konens nykker og konstante stævnemøder med flasker og pilleglas ud.
Dermed var vejen banet for Colin, der havde nærmest snydt sig ind på filmens produktionshold. For - til alles undren - var han den eneste, hun rigtigt betroede sig til.
Hun indlogerer sig på en landejendom langt udenfor London, og hertil ankommer Colin for at finde hende liggende på en chaiselong sammen med et arsenal af alkohol og piller, nøgen under en badekåbe.
Det bliver til en heftig uge, hvor Colin kommer tæt på den rigtige Marilyn Monroe - et skadet barn, som bare ville elskes for det, hun var. Efter den uge vendte hun tilbage til filmoptagelserne, og de gik fint til ende uden kriser.
Den vanskelige rolle som Monroe har Michelle Williams, der brød igennem som Heath Ledgers kone i "Brokeback Mountain". Siden har vi blandt andet kunnet se hende i "Shutter Island", og hun dannede efter den første film også privat par med Ledger, som hun har datteren Matilda med.








RSS