Sportsfolk hædres
Gårslev 24.01.2012 kl. 09:41
Annonce
Gårslev Gymnastikforening vil igen i aften den 24. januar hylde de personer, som i løbet af året har ydet en ekstraordinær indsats i foreningen. Traditionen blev startet sidste år, hvor både spillere, frivillige trænere, hjælpere og ledere blev hædret for deres arbejde, der sikrer, at idrætten trives i Gårslev.
Derudover skal årets GGF'er 2011 også hædres. En tradition, der har mange år på bagen.
I år foregår arrangementet tidligere end sidste år nemlig klokken 17.30 i Gårslev Sognegård.
Umiddelbart efter ceremonien vil der være generalforsamling for både Gårslev Gymnastikforening, bladet GGF-Nyt og GGF Støtteforeningen. Det foregår også i sognegården fra klokken cirka 19.








RSS