Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Politi og brand

50-årig dømt for vold mod 15-årig dreng

Givskud 24.01.2012 kl. 16:09 Af
Annonce
En 50-årig mand fra Givskud fik fredag en straf på 50 dages fængsel for vold mod en 15-årig dreng på p-pladsen ud for Spar i Givskud.

Volden fandt sted mandag den 12. november 2011 kl. 19.30, hvor den 50-årige slog den 15-årige én gang i ansigtet med knyttet hånd.

Det betød, at drengen, der i dag er fyldt 16 år, fik et sæbeøje.

Da manden kl. 20.50 samme aften blev opsøgt af politiet på sin bopæl, modsatte han sig anholdelse og truede en betjent med ordene: "Hvis jeg ser dig på gaden, smadrer jeg dig".

I Retten i Kolding nægtede den 50-årige mand sig skyldig i både volden og truslerne. Han blev støttet af sin hustru, men retten lagde mere vægt på forklaringen fra den i dag 16-årige dreng og hans kæreste.

Baggrunden for volden var, at den 50-årige mand var utilfreds med nogle unges knallertkørsel i Givskud.

Han ville derfor irettesætte to af knallertkørerne.

Det mente den dengang 15-årige dreng og hans kæreste skete på en lovlig voldsom måde. Manden viftede blandt andet en cigaret ud af munden på en af knallertkørerne.

Derfor råbte de til manden, at han skulle slappe lidt af.

Det havde dog den modsatte virkning og efter en ordveksling, slog den 50-årige den 15-årige dreng.

Anklager Pernille Møller mente, at volden, truslerne mod politiet og modstanden mod anholdelse skulle koste 60 dages ubetinget fængsel.

Retten takserede det til 50 dage, der blev gjort betinget med krav om samfundstjeneste.

Den 50-årige mand er ikke tidligere straffet.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Politi og brand-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock