Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Politi og brand

Spritbilist forsøgte at stikke af

Fredericia 25.01.2012 kl. 09:10 Af
Spritbilist forsøgte at stikke af

Foto: MOGENS SØRENSEN, VAF ONLINE
Se flere billeder

Annonce
Spritbilist kørte over for rødt med 100 km/t i stjålen bil og ramte anden bil

Med høj fart kørte en spritbilist over for rødt og direkte ud i krydset Vejlevej-Ullerupdalvej-Neptunvej i Fredericia tirsdag klokken cirka 17.08.

Her blev manden, en 36-årig fynbo, ramt af en anden bil ført af et ægtepar, der kom ad Vejlevej.

Over 100 km/t

Et større politi- og redningsopbud arbejdede i godt en time på stedet.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at alle tre involverede blev tilset af læger på ulykkesstedet, men til alt held ikke kom noget alvorligt til. Selvom spritbilisten kørte over 100 kilometer i timen.
Ægteparret ville gerne hurtigt hjem, mens spritbilisten er taget med til afhøring hos politiet. Han blev løsladt senere natten til onsdag.
Manden havde ikke kørekort, han var som sagt beruset, og han vil desuden blive sigtet for ikke at stoppe for politiet, og for at udsætte andre liv og førlighed for fare

Politijagt i vestbyen

Den alvorlige ulykke begyndte med, at politiet fik en melding om en spritbilist.

En patrulje nåede manden i bilen ved byggemarkedet Jem & Fix i vestbyen. En betjent nærmede sig ham, men pludselig satte spritbilisten af sted og forsvandt i fuld fart i bilen ad blandt andet Ullerupdalvej.
Ved sammenstødet med den anden bil blev begge køretøjer totalskadede, ligesom lysfyret i krydset gik ud.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Politi og brand-forsiden

Bedøm artiklen:
17
 har stemt. Gennemsnit
4,7
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock