Kommunen opgiver nummerballade
25.01.2012 kl. 13:57
Af
For 18 år siden blev cykelstien langs Fredericiavej anlagt, og dermed fik Skovkrogen lukket den ene af sine to tilkørselsveje, mens to naboveje blev blinde. Den gang skulle husnumrene på vejene ikke ændres, men det skal de nu.
Foto: BENNY F. NIELSEN
Foto: BENNY F. NIELSEN
Annonce
Det gav sure miner på tre veje i Mølholm, da Vejle Kommune i november sendte brev ud til samtlige husejere på Skovkrogen, Møller Jensens Vej og Ole Rømers Vej.
Husejerne skulle i gang med det helt store nummerbytteri, fordi gaderne havde fået lukket udkørslen til Fredericiavej 18 år tidligere. Derfor ville kommunen have rettet den ulogiske nummerfordeling på vejene, som betyder, at man i dag møder de højeste husnumre først, når man kører ind på vejene.
Men nu er kommunen vendt på en tallerken og har valgt hensynet til beboerne højere end den jura, forvaltningen henviste til i det oprindelige brev.
- Vi har taget den beslutning for at lave den mindst indgribende nummerændring i området. Vi er som kommune myndighed på området og kan selv træffe afgørelsen, fortæller Bjarne Falk, afdelingsleder i digital-afdelingen i teknisk forvaltning.











RSS