Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Hedensted

De slog byen ihjel - og byggede den op igen

27.01.2012 kl. 08:20 Af
De slog byen ihjel - og byggede den op igen
Der blev på borgermødet arbejdet i grupper med først at tage livet af bymidten og siden bygge den op igen.
Foto: PALLE SØDERBERG
Se flere billeder

Annonce

Bymidten i Hedensted blev godt og grundigt aflivet, da der torsdag aften var borgermøde om netop bymidtens fremtid.

Der var tale om et helt overlagt dødsstød, da de omkring 35 fremmødte - hvoraf cirka halvdelen var "almindelige" borgere, mens resten repræsenterede enten handelslivet, byrådet eller kommunen - fik til opgave at komme med de allerdårligste ideer for bymidten.

"Hvad skal vi gøre for at sikre, at der ikke er nogen, der har lyst til at benytte Hedensteds bymidte i fremtiden?", lød opgaven.

- Det er en såkaldt negativ omvendt brainstorming. I skal finde jeres drømme for bymidten, og så skal I vende dem på hovedet, så det bliver det stik modsatte, lød det fra arkitekt Helle Kallesø, Hedensted Kommune, til de fremmødte.

Blandt dem var også arkitekt og byplanlægger Dennis Lund, hvis udtalelser i Folkebladet tirsdag om netop bymidten havde provokeret en del af de øvrige mødedeltagere.

Læs: Byplanlægger: Spild af tid at udvikle vestbyen

Blandt de mange ideer, der blev lagt på bordet for at tage livet af bymidten, var en betalingsring, mere tung trafik i byen, lukning af offentlige toiletter, færre specialbutikker, nedlæggelse af togstoppet, lukning af skolen og fjernelse af rekreative områder i byen.

Efter den indledende runde, hvor det handlede om at lægge byen øde, fik mødedeltagerne til opgave at befolke og bygge bymidten op igen, og her blev det blandt andet foreslået at omdanne Nørrebrogade til et latinerkvarter, opføre et banegårdscenter, bygge over jernbanen for at binde øst- og vest-byen sammen, lave rullende fortove i byens gader og opføre en scene på Bytorvet til musik og kultur.

Alle ideerne fra borgermødet torsdag og fra handelslivets møde i november kan fra fredag ses på hjemmesiden www.hedensted.dk/hedenstedbymidte eller via kommunens hjemmeside www.hedensted.dk.

Her vil der også være spørgeskemaer, så de, der ikke kunne være med til borgermødet, også kan give deres besyv med.

Det endelige idekatalog for bymidten præsenteres til september.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Hedensted-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
4,6
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock
Flere tophistorier fra Vejle
flexblock











flexblock