Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Generalforsamling gav ingen BIF-bestyrelse

27.01.2012 kl. 11:52 Af
Annonce
Ekstraordinær generalforsamling i Brande Idrætsforening den 1. marts

Den ordinære generalforsamling i Brande Idrætsforening gav ikke det ønskede resultat.

Medlemmerne skulle på generalforsamlingen finde syv personer til en ny bestyrelse, samt et tilstrækkeligt antal personer til at besætte et nyt ungdomsudvalg og et nyt seniorudvalg.

Men på generalforsamlingen, som fandt sted i aftes i BIF’s klubhus, stod det ret hurtigt klart, at bestyrelsesposterne ikke ville blive besat.

En arbejdsgruppe har forud for generalforsamlingen arbejdet på at finde det tilstrækkelige antal personer til den nye bestyrelse, men gruppens talsmand, Michael Koch, kunne fortælle de mange fremmødte medlemmer, at det ikke var lykkedes at nå i mål.

Gruppen opfordrede derfor til, at der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Det accepterede de fremmødte, og derfor vil der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i Brande Idrætsforening den 1. marts.

Som Michael Koch udtrykte det, vil de næste par uger give svar på, om dagsordenen til den ekstraordinære generalforsamling vil handle om valg af bestyrelse eller nedlæggelse af Brande IF.

Negativt regnskab

Forinden havde revisor Bjarne Pedersen fra Partner Revision i Brande gennemgået klubbens regnskab. Og det var ubehagelig læsning for de mange medlemmer.

BIF kom ud af 2011 med et underskud på ikke mindre end 334.441 kroner. Et resultat, der står i skærende kontrast til resultatet i 2010, der viste et overskud på 52.000 kroner.

Det dårlige resultat har slugt mere end halvdelen af klubbens egenkapital, og BIF har derfor i dag en egenkapital på blot 254.000 kroner – mod 588.000 kroner for bare et enkelt år siden.

Det er blandt andet det årlige stævne, BIF Cup, der i løbet af de seneste år har fået flere og flere udgifter. I 2011 gav stævnet et overskud på 90.000 kroner, hvilket er 50.000 kroner lavere end i 2010. I 2008 tjente BIF ikke mindre end 249.000 kroner på afholdelsen af stævnet.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Brande-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
1,2
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock
Flere tophistorier
flexblock