Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Rejser

Masker og sambarytmer i gaderne

Af
Masker og sambarytmer i gaderne
Det er et festlig skue, når der masker og samba i de tyske gader.

Sådan kommer du til karneval
I anledningen af samba- og maskefestivalen har Bremens turistcentral sammensat et pakketilbud.
Tilbuddet består af to hotelovernatninger i dobbeltværelse, to gange morgenmad, bytur med guide, et styk oplevelseskort med rabatter til seværdigheder fra 99 euro pr. person, og kan bookes hos Bremens turistcentral på www.bremen-tourism.de.
Annonce
Bremen inviterer den 10. og 11. februar til Tysklands største samba- og maskefestival.

Nordtyskerne anses normalt for at være tilbageholdende, ja ligefrem fåmælte.

Men når det årlige karneval kommer til byen, opleve man tyskerne fra en lidt anden og mere udadvendt side.

Den 10. og 11. februar forvandler kulørte farver, eksotiske kostymer, fantasifulde masker, imponerende styltekunstnere og medrivende trommerytmer hansestaden Bremen til Tysklands største sambakarneval, og har man været der én gang, må man tilbage hvert år.

Fest og farver

Hvert år kommer omkring 35.000 besøgende til byen for at opleve, at sambarytmerne får frit løb.

Og det er festligt.

Så trænger man til lidt fest og farver og eksotisk stemning på den kolde årstid, kan man spare sig turen til Brasilien og nøjes med at tage til Bremen.

I år er det 27. gang, der afholdes karneval her, denne gang under mottoet "Metamorfose". Målet er nemlig at forvandle byen, der opnåede berømthed i Brødrene Grimms eventyr om bymusikanterne, når 100 sambagrupper med over 1400 "sambistas" fra hele Tyskland og nabolandene holder deres indtog i byen med friske og fejende rytmer. Hele weekenden kan sambagrupperne opleves til live-koncerter rundt omkring i Bremen. Karnevalets højdepunkt bliver søndagens store optog med alle deltagende sambagrupper, der sætter Bremens gamle bydel på den anden ende med trommerytmer og fantastiske karnevalsdragter.

Optoget lægger også vejen forbi byens rådhus og Roland-statuen, der begge er på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og i det hele taget bliver det svært ikke at lade sig rive med af stemningen og vippe og danse med i takt.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Rejser-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock