Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

FC Fredericia fik klø og en grim skade

31.01.2012 kl. 17:58 Af
FC Fredericia fik klø og en grim skade

Foto: BENNY F. NIELSEN

Annonce
AGF vandt ubesværet 5-1

For FC Fredericia blev årets første træningskamp alt andet end festlig.
På den nye kunstgræsbane ved Balle Musik- og Idrætsefterskole tabte FC-mandskabet med hele 5-1 til Superligaholdet fra AGF, og derudover udgik forsvarsspilleren Martin Henriksen med det, som lignede en ny alvorlig knæskade.

Midterforsvareren har prøvet turen én gang tidligere, men han vendte tilbage stærkere end nogensinde, men 2012's første reelle test endte altså i store smerter for Martin Henriksen. Han blev kørt på skadestuen, og en skanning skal nu vise, hvor alvorlig skaden er.
FC-mandskabet indledte ellers opgøret fint og bragte sig hurtigt i spidsen.
På et fremragende angreb afsluttede holdets bedste, Kim Elgaard, knastørt fra kanten af feltet, og bolden strøg forbi AGF-målmand Stefan Rasmussen.

Det var så også slut på den optur for FC Fredericia. I resten af første halvleg dominerede AGF'erne markant, og ved pausen førte århusianerne med hele 4-1.
- Jeg er tilfreds med de første 20 minutter men meget lidt tilfreds med de sidste minutter af første halvleg. AGF kom alt for let til sine scoringer, sagde FC-cheftræner Thomas Thomasberg, der roste Jesper Christiansen og Kim Elgaard for fine præstationer.
- Vi lavede helt elementære fejl i defensiven, og det så ud til, at spillerne smittede hinanden, sagde Thomas Thomasberg.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock