Stor sten skadede bil på motorvejen
Vejle 01.02.2012 kl. 18:06
Af
Annonce
En bilist fik onsdag eftermiddag kl. cirka 16 smadret bundkarret på sin bil af en stor sten med en diameter på cirka 40 centimeter.
Bilisten kom kørende ad motorvejen i retning mod nord, da stenen pludselig lå på vejen ved afkørslen Vejle Nord ved Bilka.
Stenen er muligvis gledet ned på motorvejen i forbindelse med det jordarbejde, der lige nu foregår langs med motorvejen.
Falck sendte en skiltevogn og en fejeblad til uheldet, og kl. 16.38 blev brandvæsenet tilkaldt, så det kunne fjerne spildt olie.
Det betød, at der var rigeligt med redningskøretøjer på stedet.
Politiets vagtchef i Horsens havde dog intet hørt om uheldet onsdag. Det gav da heller ingen personskade.













RSS