Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sport - Ritzau

Morten Olsen: Nye målmænd er i spil til EM

03.02.2012 kl. 10:38 Af Ritzau
Morten Olsen: Nye målmænd er i spil til EM
Lars Høgh, målmandstræner, Jesper Hansen og Jonas Lössl, da Ligalandsholdet trænede i Bangkok, d. 20. januar i år.
Foto: ANDERS KJÆRBYE/POLFOTO/ARKIV

Annonce
Fodboldlandstræner Morten Olsen ser Jonas Lössl og Jesper Hansen som emner til den danske EM-trup.

Når landstræner Morten Olsen skal udtage sin trup til sommerens EM i fodbold, kan det være med Jonas Lössl eller Jesper Hansen som tredjemålmand.

De to målmænd fra henholdsvis FC Midtjylland og FC Nordsjælland imponerede landstræneren meget under ligalandsholdets tur til Thailand i sidste måned.

- Vi har med denne tur til Thailand fået to nye navne i spil til EM-truppen, ingen tvivl om det, siger Morten Olsen til Tipsbladet.

- De har begge spillet sig fornemt frem på ranglisten over målmænd, der kandiderer til pladsen som tredjemålmand til EM, vurderer landstræneren.

Stokes Thomas Sørensen og Manchester United-målmanden Anders Lindegaard er Morten Olsens to sikre kort til EM-slutrunden i Polen og Ukraine.

Evian-målmanden Stephan Andersen og OB's Jesper Christiansen har hidtil været de næste i rækken, ligesom Kasper Schmeichel fra Leicester ifølge Tipsbladet kan tænkes at blive EM-aktuel.

De risikerer dog at blive overhalet af Jonas Lössl og Jesper Hansen.

- Vi har vel fire-fem målmænd i spil til den sidste målmandsplads ved EM nu, og de to her skal simpelthen tro på deres egen chance og spille for det i foråret.

- De har bekræftet de ting, som vi forventede, og så har de faktisk gjort det endnu bedre, end vi håbede, så de er bestemt i spil nu, fastslår Morten Olsen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport - Ritzau-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock