Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Uge 6 handler om sex

04.02.2012 kl. 11:00 Af
Uge 6 handler om sex

Annonce
I den kommende uge skal 185.000 skole-elever lære om sex. 37.000 af dem er fra Region Syddanmark. Det er foreningen Sex & Samfund, som hvert år afvikler en oplysningskampagne om seksualundervisning i uge seks - meget passende.

Baggrunden er, at der stadig hersker stor utilfredshed med kvaliteten af folkeskolens seksualundervisning - også hos lærerne. En undersøgelse fra 2005 viste, at kun én ud af ti lærere var tilfredse med kvaliteten dengang.

Mange pegede også på, at der mangler undervisningsmateriale til faget, som er tidssvarende og i en ordentlig kvalitet. Ligesom holdningen er, at seksualundervisningen bør udstrækkes til ungdomsuddannelserne også.

Kampagnen kan opleves på www.sexlinien.dk, hvor en række kendte danskere fortæller om deres oplevelser i forbindelse med årets kampagnetema "Køn betyder noget".

En af dem er Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, som på et tidspunkt arbejdede i en børnehave og oplevede, at fædre flippede totalt ud, hvis deres søn havde kjole eller andet pigetøj på, når de hentede ham.

- Så kan man ikke være en rigtig dreng, mente de. Der er mange stereotype opfattelser af de to køn i samfundet, og det begrænser os som mennesker, mener hun.

Der ligger helt nyt temamateriale på hjemmesiden www.migogminkrop.dk, som er beregnet til 4.-6. klasse.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock