Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Indland

Disse kendte samler penge ind til Afrika

03.02.2012 kl. 20:38 Af Ritzau
Annonce
Kim Larsen spiller ny sang, mens Lars Løkke Rasmussen samler penge ind til Danmarks Indsamling fredag aften.

Under den igangværende Danmarks Indsamling fredag aften tager en række kendte danskere opkald til callcentret for at skaffe bidrag til "Børn på flugt".

Pengene går til 12 projekter i 10 afrikanske lande i et forsøg på at forebygge, at børn må flygte, eller hjælpe børn på flugt.

Pengene skaffer blandt andet boliger til forældreløse børn i Elfenbenskysten, uddanner tidligere børnesoldater i Den Centralafrikanske Republik, skaber bedre vilkår for fordrevne pygmæer i Rwanda og akut medicinsk nødhjælp til flygtninge fra Somalia.

I callcentret sidder:

Annette Heick, Anders Breinholt, Ane Cortzen, Basim, Birthe Kjær, Camilla Bendix, Dar Salim, Jan Gintberg, Kaya Brüel, Lars Ranthe, Lars Brygmann, Lars Løkke Rasmussen, Mads Mikkelsen, Mille Dinesen, Mads Vangsø, Nikolaj Sonne, Martin Buch, Mille Lehfeldt, Nikolaj Koppel, Nicolaj Kopernikus, Sebastian Klein og Stine Stengade.

I januar har private, virksomheder og skoler samlet ind i hele landet.

Dagplejere har hidtil indtjent 147.621 kroner på at bage cupcakes, LEGO Fonden giver 25 kroner for hver god barnegerning, og efterskoler gør Rådhuspladsen rent, vinterbader og laver modeshows.

I Danmarks Indsamlingen spiller blandt andet Kim Larsen sin ny single "Her Står Jeg", og reggae- og soulsangeren Wafande har været på scenen, mens sangerinden Medina for en stund overtager værtskabet sammen med Søren Rasted.

Bandet Sort Sol spiller sangen "Let The Fingers Do the Walking" med bassisten Wili Jønsson fra Gasolin.

- Jønsson er med på den originale studieindspilning af "Let The Fingers Do the Walking", men vi har ikke spillet med ham i 10 år. Det bliver stort, siger Sort Sols guitarist Lars Top-Galia.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Indland-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock