Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sport - Ritzau

Viktor Axelsen var to bolde fra DM-rekord

05.02.2012 kl. 17:53 Af Ritzau
Annonce
Den 18-årige fynbo kunne være blevet alle tiders yngste danmarksmester, men tabte finalen i tre tætte sæt.

Favoritten Jan Ø. Jørgensen løb med sejren, men unge Viktor Axelsen viste, at han formentlig ikke kommer til at vente mange år på at kunne kalde sig dansk mester i badminton.

18-årige Viktor Axelsen kunne være blevet den yngste danmarksmester nogensinde i herresingle, hvis han havde vundet finalen på Frederiksberg søndag eftermiddag.

Og i perioder så det ud, som om fynboen havde tænkt sig at snuppe den rekord. Axelsen vandt første sæt 21-17 og førte også stort i andet, inden formstærke Jan Ø. Jørgensen fik kontrol på kampen.

De to fulgtes ad til 20-20, hvor Axelsen kiksede på tærskelen til sejren og måtte se sin modstander løbe med andet sæt.

Kampforløbet var det samme efter det andet sidebytte: Axelsen lagde hårdt ud, Jørgensen hentede ind, og efter en jævnbyrdig afslutning var det den 24-årige OL-kandidat, der viste de bedste nerver.

Dermed vandt erfaringen over talentet, og favoritten viste, at det ikke var uberettiget, at han var førsteseedet i turneringen.

Sammen med sin kvindelige kollega Tine Baun sørgede Jan Ø. Jørgensen for, at singlerækkerne ved DM i badminton endte med favoritterne øverst på skamlen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport - Ritzau-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock