Bliv væk fra isen i hele landsdelen
05.02.2012 kl. 19:34
Af
Annonce
Sydøstjyllands Politi advarer om tynd is flere steder i vores region.
"Det er jo som sådan ikke forbudt at bevæge sig ud på isen, selvom den slet, slet ikke er sikker endnu. Medmindre kommunerne skilter med forbud", forklarede vagtchefen ved politiet søndag eftermidag.
Fjordene er farlige
"Specielt i fjordene er isen tynd, og vi må henstille til, at man ikke går ud", fortsatte han.Fra Strandpromenaden i Horsens, Kolding Fjord og andre lokaliteter fik politiet meldinger om dumdristig isfærd henover weekenden. Men heldigvis var ingen gået igennem.Turisterne nåede 200-300 meter ud mod sejlrenden, før de besluttede sig for at følge politiets opfordring og bringe sig selv i sikkerhed. Inden da havde vagtcentralen nået at sende en redningshelikopter på vingerne også.
Fredericias voldgrave usikre
Fredericia oplyser voldmester, Hening Møberg, at byens voldgrave heller ikke er sikre endnu.Da fæstningsbyen har fået en egentlig skøjtebane midt i centrum, præpareres voldgravene ikke mere, selvom den bidende frost skulle fortsætte.













RSS