Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

VM-bronze til Hans Ebler

07.02.2012 kl. 11:34 Af
Annonce
Den 64-årige Vejle-sejler er blandt verdens bedste i en isbåd

Ved Ørebro i Sverige mødtes 220 af verdens bedste isbådssejlere, og familien Ebler fra Vejle var godt repræsenteret.
Far Hans Ebler var med i A-feltet med 50 deltagere, og det samme var sønnen Thomas Ebler.

Det var dog Hans Ebler, som klarede sig bedst, da han sluttede på en tredjeplads og dermed tog en VM-bronzemedalje.
- Det var overraskende. Jeg håbede på en plads blandt de 20 bedste, men tingene flaskede sig perfekt for mig i løbet af stævnet, siger en glad Hans Ebler.

Thomas Ebler sluttede som nummer 11 efter tre sejladser på en bane, som deltagerne skøjtede rundt på tre gange i hver af de tre sejladser.
- Det er en krævende sport, som stiller stor krav til båden, skøjterne og så videre, men jeg havde det helt rigtige trim på min båd, siger Hans Ebler, som sikrede sig to førstepladser og en niendeplads i VM-stævnets tre sejladser, og det rakte til en overraskende VM-bronzemedalje - den første nogensinde til Danmark.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
3,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock