Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Regionen

Kulden sender håndværkere hjem

Vejle 08.02.2012 kl. 17:10 Af
Kulden sender håndværkere hjem
Usædvanlig mange bygningsfolk sendes hjem i disse dage på grund af den sibiriske kulde, og mange byggepladser ligger lige nu øde hen.
Foto: CHRISTIAN BRANDT

Annonce
3F i Vejle organiserer murerne i det gamle Vejle Amt og har lige nu 208 ledige

208 murersvende er lige nu uden arbejde i det tidligere Vejle Amt. Hovedparten af dem er sendt hjem i denne uge på grund af vinterkulde og frostvejr.

Det oplyser Martin Jensen, formand for 3F i Vejle, som har oplevet en voldsom stigning i antallet af arbejdsløse de seneste uger, bl.a. på grund af vejrliget, der har lagt mange byggepladser øde.

- Vi oplever hver dag, at entreprenører og murermestre sender deres svende og arbejdsmænd hjem på grund af den strenge frost, som gør det umuligt at fortsætte på byggepladserne, siger Martin Jensen.

Store byggerier må vente

Medlemmerne henvender sig til a-kassen for at få udbetalt dagpenge, indtil de igen kan komme i arbejde.

Martin Jensen ærgrer sig over, at vejret sætter en foreløbig stopper for flere store byggerier i Trekantområdet.

- Den milde start på vinteren var rigtig god for byggebranchen og for vore medlemmer, men nu ser det ud til, at vi får et ordentlig smæk i form af flere uger med hjemsendelser og udbetaling af dagpenge, siger han.

Pension Danmark har netop taget første spadestik til byggeri af 111 nye lejligheder i Vejle, så Martin Jensen er optimist, når det gælder beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægssektoren. 3F i Vejle tæller i denne uge 813 ledige, og heraf er de 349 fra bygge- og anlægsgruppen.

Markant stigning

Når Martin Jensen sammenligner ledighedstallene fra efteråret med de aktuelle tal fra denne uge, så har der været tale om en meget markant stigning.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Regionen-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
4,2
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock