Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Politi og brand

60 dages fængsel for vold

Fredericia 08.02.2012 kl. 16:43 Af
Annonce
En 30-årig mand fra Fredericia fik i Retten i Kolding onsdag 60 dages ubetinget fængsel for vold.

Manden var tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, da han ifølge anklageskriftet havde slået en 33-årig mand i ansigtet med knyttet næve. Da manden faldt om sparkede den 30-årige ham i hovedet, så den 33-årige brækkede næsen. Retten mente dog ikke, at der var tale om grov vold, men alene almindelig vold.

Volden fandt sted kl. cirka 02.00 natten til lørdag den 17. september ud for værtshuset Havfruen i Vendersgade, men den 30-årige nægtede i retten, at han var voldsmanden.

Han forklarede, at han den pågældende nat havde været hjemme og spillet Playstation med nogle venner. Den 30-årige forklarede i retten, at han ligner sin fætter så meget, at selv den 30-åriges mor kan tage fejl af dem.

Men volden blev overværet af fire vidner. Heraf var de to sikre på, at den 30-årige var voldsmanden. De havde set ham i byen tidligere samme nat og genkendte ham igen. To andre vidner gav også en beskrivelse, der passede på den tiltalte.

Den 30-årige er ikke tidligere dømt for vold, men fik i 2010 en dom på syv måneders fængsel for flere indbrud med tyverier af designmøbler til i alt 300.000 kroner.

En dom han var blevet løsladt fra med en reststraf på 71 dage.

Dem krævede anklager Camilla Winther Wagner udløst sammen med den nye straf.

Retten valgte dog alene at give den 30-årige 60 dages fængsel, da der i det nye forhold, der faldt dom for ikke er tale om såkaldt ligeartet kriminalitet.

Den 30-årige bad om betænkningstid med hensyn til anke.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Politi og brand-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock