Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Indland

Tæt på aftale på udlændingeområdet

09.02.2012 kl. 10:57 Af Ritzau
Annonce
Regeringen er blevet enig med Enhedslisten og Liberal Alliance om at ændre på reglerne for familiesammenføring

Regeringen er blevet enig med Enhedslisten og Liberal Alliance om at ændre på reglerne for familiesammenføring, erfarer DR Nyheder.

Partierne er enige om de centrale punkter i udlændingelovgivningen, men sidder og finjusterer aftaleteksten, før den kan præsenteres, skriver dr.dk.

Det vi ved er, at der blandt andet fortsat skal være en toårsregel. Den betyder at forældre med delt forældremyndighed skal søge familiesammenføring inden to år.

Men reglen ændres, så den ikke gælder for børn under seks år. Det vil sige, at familier skal nå at søge om familiesammenføring før barnet fylder otte år.

For børn ældre end otte år skal myndighederne se på forældrenes integration, tilknytning til arbejdsmarkedet og sprogkundskaber, når de skal vurdere, om der kan gives tilladelse til familiesammenføring.

Aftalens detaljer mangler stadig at blive rettet til, men regeringen forventer ifølge DR Nyheder at kunne præsentere aftalen meget snart.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Indland-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock