Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Indland

Tre dræbt på Grønland med slagvåben

09.02.2012 kl. 16:29 Af Ritzau
Tre dræbt på Grønland med slagvåben
Landstinget i Nuuk flagede torsdag middag på halv i medfølelse for de dræbte og efterladte i Nutaarmiut tragedien.
Foto: LEIFF JOSEFSEN/SERMITSIAQ/POLFOTO

Annonce
Politiet ved endnu ikke, hvorfor ung mand på Grønland slog tre ihjel. Blandt de dræbte er otteårig pige.

Gerningsmanden til den grønlandske massakre natten til onsdag slog sine ofre ihjel med slag mod hovedet.

Der er fundet flere slagvåben på stedet, fortæller administrationschef Claus Risbjerg fra politiet i Grønland.

Til gengæld er motivet til det tredobbelte drab endnu ikke afklaret.

De dræbte er to kvinder på 75 og 31 og en pige på kun otte år, der alle er i familie med hinanden.

Det vides endnu ikke, hvordan den 22-årige anholdte mand har relationerne til ofrene.

Han blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Upernavik. Trods politiets protester valgte dommeren at lukke dørene under retsmødet.

Den unge mand er ud over de tre drab også sigtet for fire drabsforsøg.

To af de kvæstede er mænd på 32 og 81 år, der er overført til hospitalet i Nuuk. Den 81-årige tilstand er stadig meget kritisk, oplyser politiet.

Begge mænd overføres formentligt torsdag til Rigshospitalet i København.

De sidste to, som politiet mener, at den 22-årige forsøgte at dræbe, er en 24-årig kvinde og en toårig dreng. De er begge uskadte.

Kriminalteknikere fra Danmark er nu på vej til Grønland for at hjælpe med efterforskningen.

En præst er nu sendt til bygden Nutaarmiut, hvor drabene blev begået, for at hjælpe med at give krisehjælp til de øvrige cirka 50 beboere.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Indland-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock